Entrepriseret hos BYG Advokatfirma


Entrepriseret er det retsområde, som beskæftiger sig med alle relationer indenfor byggeri, anlæg og leverancer til byggeriet.

Entreprise- og byggeret handler om relationen mellem bygherre og entreprenør, og mellem entreprenør og underentreprenør og om de rådgivere, som er tilknyttet byggeriet.


Hos BYG Advokatfirma har vi arbejdet med entrepriseret i 30 år.


Vi rådgiver alle aktører inden for branchen – private og offentlige bygherrer, entreprenører, underentreprenører, håndværkere, arkitekter, ingeniører og byggesagkyndige.

Vi ville gerne være med helt fra det tidspunkt, hvor kontrakten indgås – men som oftest kommer vi først ind i billedet, når der er opstået en konflikt af den ene eller den anden art.


Vi forhandler for og sammen med vores klienter, og vi fører sager ved voldgiftsretter – og ved de almindelige domstole, når det ikke lykkes at finde forligsmæssige løsninger.

Du er altid velkommen til en uformel snak med os. Vi foretager en gennemgang af din sag og kommer med en vurdering af denne og råd om, hvad vi foreslår, at du skal foretage dig, uden at det koster dig noget.



AB 18 har afløst AB 92. AB 18 blev introduceret i foråret 2019 og er herefter gradvist taget i brug.
AB 18 dækker retsforholdet mellem bygherre og entreprenør og mellem entreprenør og underentreprenør.
Sammen med AB 18 kom ABT 18 (vedrører totalentreprise), ABR 18 (aftaler med rådgivere) og forenklede
udgaver af AB 18 og ABT 18 til brug i mindre komplekse byggesager.
Der er tale om bestemmelser, som byggeriets parter har udviklet over lang tid. Det er ikke love – men
bestemmelserne danner rammen om næsten alt byggeri.


AB 18 og ABT 18 indeholder i forhold til de tidligere bestemmelser i AB 92 og ABT 93 en række bestemmelser, som efter vores opfattelse primært vil finde anvendelse i forbindelse med større byggerier, herunder offentlige byggerier.

Udvalget, som har stået for udarbejdelse af de nye bestemmelser, har været opmærksom på dette, og har derfor lavet et enklere regelsæt, AB 18 forenklet og ABT 18 forenklet, som kan finde anvendelse ved mindre – ikke så komplicerede – byggesager.


Nedenfor finder du AB 18 med vores kommentarer, relevante domme og link til alle regelsættene.